den51 | thomassvendsen
Nyt

Profil
Kalender

Galleri
Kontakt







Fur Rundt.

Lørdag d.14 August var der endnu en afdeling af NeilPryde Ø-GrandPrix serien.

Vejrudsigten var ikke lovende, men jeg kørte afsted alligevel. Da jeg ankom til Fur kunne jeg godt se, at det sandsynligvis ikke blev forhold til formulaboardet, og jeg besluttede ikke at deltage i sejladsen. Dette var det rigtige valg, da det kun var de gamle lange raceboards med sværd, der var konkurrencedygtige i de meget lette forhold.

DBO Racing Nivå 28-29/8.

Ingen vind i hele weekenden – No racing.

Hjarnø Rundt 5/9.

Endnu et stævne med en vejrudsigt, der meldte meget let vind.

Belært af sidste Ø-GrandPrix stævne havde jeg fundet mit gamle raceboard frem fra garagen, og med min 12 m2 gennemførte jeg sejladsen og sluttede på en acceptabel 6. plads.
Egentlig en meget sjov sejlads på det gamle board, selvom at vindstyrken det meste af tiden lå mellem 1 og 3 m/s.

Med dette resultat generobrede jeg førstepladen på Ø-GrandPrix ranglisten, som jeg mistede da jeg ikke deltog i Fur Rundt sejladsen.

DBO Racing og WaterZ Hvide Sande 10-12/9.

Der var lagt op til en fantastisk forlænget weekend i Hvide Sande. Fredag og søndag var der DBO racing og lørdag skulle mere end 200 wind- og kitesurfere sejlede en langdistancesejlads fra Hvide Sande til Ringkøbing. Denne langdistancesejlads var en del af et fantastisk vandsports arrangement hvor der deltog både kitesurfere, surfere, Stand Up Padle surfere, wakeboardere og windsurfere. Se mere på www.waterz.dk
DBO stævnet var ramt af vindstille vejr begge dage, så der blev ikke gennemført nogen sejladser.
Til WaterZ sejladsen var der derimod rigtig god vind til slalomboardet. Jeg gennemførte den ca. 25 km lange sejlads med en lille defekt undervejs. Men sluttede alligevel som nr. 15 ud af de over 150 wind- og kitesurfere der gennemførte.


Næste side