den51 | thomassvendsen
Nyt

Profil
Kalender

Galleri
Kontakt


Århus Bugten Langdistance Slalom.

Den 5. juni var der langdistance sejlads arrangeret af min lokale surfklub.
Sejladsen var en del af Ø-Grandprix serien, men da der ikke findes så mange øer i Århus Bugten, blev der i stedet sejlet på en meget lang slalom bane.

Mulighederne var en 40 km eller en 20 km distance. Jeg valgte den lange.

Det var meget fint vejr, lunt og sol men desværre meget let vind. Jeg valgte dog at rigge min 12 m2 på mit formulabræt, og heldigvis tiltog vinden en smule lige inden starten og det var muligt at pumpe sig op at plane.

Jeg fik en god start og førte de første 20 km (2 omgange på banen) forfulgt af min sædvanlige   træningsmakker. Ved den 4. mærkerunding var vinden meget let og jeg kunne ikke komme i gang med det samme efter rundingen. Her kom Steen Lauritsen så bagfra med et vindpust og sneg sig forbi.

Herefter førte Steen i mål og jeg sluttede 15 sekunder efter, så det var en god kamp vi havde over de 40 km.


DBO Racing Juelsminde.

En fantastisk weekend i Juelsminde den 12-13. Solskin og slalomvind i to dage. Så bliver det ikke meget bedre.

8 slalomsejladser blev gennemført på de to dage. Vinden var rimelig kraftig men desværre en smule ustabil, da det var skrå fralandsvind.

Jeg sejlede med 7,6 i alle heat på nær to, hvor jeg satsede og tog 6,6.
Mine placeringer endte mellem 5 og 10 i Open klassen. Samlet nr. 8 i Open og nr. 2 i Master.

Min fart og mine jibes var rigtig gode, men jeg fik ikke rigtig mine starter til at fungere i de ustabile vindforhold i startområdet. Så her er noget at arbejde med til næste gang.



Næste side